tirsdag den 22. november 2011

Nyeste loppefund...

Jeg har fået en gave!

En af vores rigtig gode venner er en inkarneret loppe.. Og han vidste jeg var på jagt efter en rigtig gammel madam blå kande.
I weekenden var han heldig at finde en for ingen penge.. Haps haps til mig.. Ihhh jeg er så glad!

Det er skønt med søde venner!! :)

mandag den 21. november 2011

Jeg prøver at være kreativ...

Åhhaa.. 1. advent står lige uden for døren og banker på.. Nu skal tøsernes julesokker være færdige!

De skal eksplodere i et farveorgie der må glæde hver en barnesjæl. Som de med en lille barnehånd spændt søger efter pakken fra nissen i bunden sokken.

Min ryg værker, det har været en rigtig træls dag. Så jeg orker ikke mere nu. Selvom der stadig mangler et forbogstav for hver af tøserne på begge sokker og en sløjfe på den mindste's. Men det bliver ikke i dag!

Jeg er inspireret...

Af denne skønne blogger Trine med Søhesten

Hun kreerer de fineste mønstre og nu måtte jeg selv lige prøve.
Jeg må nok indrømme jeg godt kunne gå hen og blive bidt af det. Det er super hyggeligt at fordybe sig i.. Nærmest terapeutisk!

Her er mine 2 første forsøg på at lave mønstre.



lørdag den 19. november 2011

Så nærmer sig tiden...

Hvor sneen falder tyk og hvid.. Og stearinlysene tændes i hvert et hjem..
Nu føler jeg stressen, kun 1 uge til 1. advent og har ikke fået skænket adventskransen en tanke endnu!

Jeg synes det er svært at finde inspiration.. Da jeg jo elsker farver, skulle det gerne være en rigtig farverig krans. Men de fleste er enten holdt i 1 farvetema eller meget klassiske.

Åhh det er svært.. Sidder og kigger side op og side ned hos div. boligsider.
Men har da fået et par idéer. Nu skal de bare føres ud i livet.

Her er et par stemnings billeder..




Billederne er fra Kvickly



Billederne er fra BoligLiv

onsdag den 16. november 2011

Ohhh H.P. day...

Da denne fantastiske filmserie havde sin sidste premiere, havde jeg lige akkurat fået mig en lille ny baby.. Så jeg fik ikke set filmen i biffen øv øv..
Men i går kom den ud på blue-ray og vi fik endelig indløst vores tilgodebevis. Det har ligget og ventet på lige netop denne film..

Så efter en meget lang dag, kunne hr. mand og jeg endelig putte os i sengen og se denne fantastiske afslutning på Harry Potters fantastiske eventyr. Måtte også lige knibe en bette tåre et par gange, skøn skøn film.. Kan slet ikke forstå det er slut nu!

lørdag den 12. november 2011

Ahhh fred og ro...

dagens dagligvare indkøb er overstået..
Hr. mand og buller er kørt ud i naturen en tur..
Jeg har fået puttet den mindste til dagens første lur (det krævede lidt overtalelse i dag!)..

Og nu sidder jeg i solstrålerne ved mit spisebord, lidt sagte jazz toner i baggrunden, en dejlig varm kop chai-tea og ordner og sorterer min computer..

Den perfekte stille lørdag formiddag/middag.. :)

fredag den 11. november 2011

Blogland er et farligt sted..

Man bliver lokket i fordærv af billeder af chokolade kager.. ;-)

Men da jeg hverken gider bruge tid på at køre i bil nu eller penge for den sags skyld, på sådanne lækkerier, må man jo gå i gang selv! De er ikke så cookie-agtige, men damn de smager dejligt alligevel.. Uhmmmm.. Og så tog de mindre end 5 min. at lave (eksl. bagetid)



I øvrigt vil jeg da lige vise den meget smukke julestjerne jeg fik af min mor og far i weekenden.. Jeg er vild med farven. Og den er endnu smukkere i virkeligheden!!