Viser opslag med etiketten sverige. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sverige. Vis alle opslag

tirsdag den 6. september 2011

Dansk/svensk madplan...



Lige om lidt får vi besøg fra England. Og derfor skal de naturligvis smage nogle typiske danske og svenske retter..
Så her er lidt jeg har fundet frem..

1. dag - Falukorv m. æble, kartofler og hjemmelavet fluté
2. dag - Frikadeller m. kogte kartofler, sovs og grønt
3. dag - Rådyrkølle m. hasselbach kartofler, vildtsovs, hjemmelavet fluté og grønt
4. dag - Kogt skinke m. jansons fristelse og grønt
5. dag - Köttbullar m. mos, lingonsylt og gräddsovs
6. dag - Flæskesteg m. brune og hvide kartofler, rødkål og sovs
(7. dag - ) Pasta, broccoli og kødsovs

Derudover skal der smages på Gammeldags dansk æblekage, svensk kladdkaka, surströmming og peberkager med ädelost på..

De skal rigtig smage på skandinavien!! :-)

onsdag den 13. juli 2011

Vi leger turister!

Sommerferien er i fuld gang og der skal naturligvis opleves nogle ting når man har en 3 årig vildbasse.
Så vi kørte nordpå mod Söderåsens nationalpark for at opleve lidt natur. De kloger siger jo grønt er godt for øjnene!
Det var en dejlig tur og sikken udsigt man har over kobberhatten. Sveriges svar på Grand Canyon.





Bagefter tog vi en road trip til Helsingborg.
Både tur og by er fanget på billeder.













tirsdag den 21. september 2010

Ikea - svensk lykke...

Jeg elsker Sverige og jeg elsker Ikea. Uden tvivl den bedste butik svenskerne har opfundet. Ikea er svensk lykke i et varehus!



For ikke så længe siden ploppede kataloget for 2011 ind ad dørsprækken.. At sidde i sofaen med en dejlig kop cappuccino og det nye ikea katalog, var en helt fantastisk eftermiddag! Næsten nirvana..



Et af de næste køb derfra må så absolut være denne hyldeindsats til tullens ikea-reol.. Så kan der være plads til lidt mere!



Og så er vi vilde med de nye danske ikea reklamer herhjemme!! Den bedste er den nye hvor pigen ringer hjem om aftenen og fortæller at hun sover hos kæresten.. Hvilket faderen naturligvis ikke synes er så sjovt..
Men denne er nu også meget god ;)

tirsdag den 27. juli 2010

Elgen og småkager

Jeg elsker simpelthen dette mægtige dyr. Sveriges konge!!
Det er så stort et dyr og ser så klodset ud at man kun kan elske den <3

Lidt fakta om elgen:
Elgen kan veje 500-700 kg, og den kan blive omkring 3 meter lang. Den er godt 2 meter høj over skuldrene, hvilket er meget mere end selv en stor hest. Til trods for denne størrelse er elgen en god svømmer. Det skyldes, at dens pels består af hule hår, der giver den en stor statisk opdrift. Og så er den i øvrigt god til at dykke 5-6 meter ned i søerne, hvor den kan finde sin føde.

Elgen har det derimod svært, når den skal hente føde på jorden, halsen er alt for kort til dette. Den må skræve for at nå græsset. Derfor spiser den ofte blade fra træ. Dette kan man se i skovene hvor den færdes. I en højde af to meter over jorden kan der været gnavet en krans rundt om træerne, en såkaldt elgkrans. Det kan blive til 10 kilo kviste - om dagen, for at stille sulten.

Elgen er godmodig. Men møder du en elg med bagudvendte ører og rejste nakkehår - så pas på. Dens klove, der er 12x16 cm, kan slå hårdt. Bliver du angrebet, så om bag et træ. Elgen kan ikke rende rundt om træer. Det er den ikke skabt til.

Elgen er i brunst fra september til november. I den periode skraber elgtyren furer i jorden, som den urinerer i, hvorefter den vælter sig rundt i sølet. Efter således at have gjort sig lækker, finder den en elgko, som den besvangrer. Koen er drægtig i 8 måneder, og føder 1-2 unger.

Elgen bliver i gennemsnit mellem 8 og 25 år.