Viser opslag med etiketten småkager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten småkager. Vis alle opslag

tirsdag den 27. juli 2010

Elgen og småkager

Jeg elsker simpelthen dette mægtige dyr. Sveriges konge!!
Det er så stort et dyr og ser så klodset ud at man kun kan elske den <3

Lidt fakta om elgen:
Elgen kan veje 500-700 kg, og den kan blive omkring 3 meter lang. Den er godt 2 meter høj over skuldrene, hvilket er meget mere end selv en stor hest. Til trods for denne størrelse er elgen en god svømmer. Det skyldes, at dens pels består af hule hår, der giver den en stor statisk opdrift. Og så er den i øvrigt god til at dykke 5-6 meter ned i søerne, hvor den kan finde sin føde.

Elgen har det derimod svært, når den skal hente føde på jorden, halsen er alt for kort til dette. Den må skræve for at nå græsset. Derfor spiser den ofte blade fra træ. Dette kan man se i skovene hvor den færdes. I en højde af to meter over jorden kan der været gnavet en krans rundt om træerne, en såkaldt elgkrans. Det kan blive til 10 kilo kviste - om dagen, for at stille sulten.

Elgen er godmodig. Men møder du en elg med bagudvendte ører og rejste nakkehår - så pas på. Dens klove, der er 12x16 cm, kan slå hårdt. Bliver du angrebet, så om bag et træ. Elgen kan ikke rende rundt om træer. Det er den ikke skabt til.

Elgen er i brunst fra september til november. I den periode skraber elgtyren furer i jorden, som den urinerer i, hvorefter den vælter sig rundt i sølet. Efter således at have gjort sig lækker, finder den en elgko, som den besvangrer. Koen er drægtig i 8 måneder, og føder 1-2 unger.

Elgen bliver i gennemsnit mellem 8 og 25 år.