fredag den 11. november 2011

11.11.11 - 11.11

I dette minut hvor tiden og tallene stod stille...



I netop dette minut sad jeg med min skønneste dejlige trunte og legede. Lillesøster sov så fint og trygt inde i sin seng!

Vi legede os langt væk i børneland den store og jeg.
Der hvor røde plastik mønter bliver til tyggegummi med jordbærsmag.. Der hvor der bages på livet løs med de underligste rekvisitter.. Der hvor haffelaffer bliver fanget med et rødt "god jul" viskestykke.. Der hvor vi læser mange bøger og drømmer os væk i Tornerose land..



Jovist..... Børneland er et magisk sted. Der er lidt Peter Pan over det. Smukt og uskyldigt!

Det var et godt minut at skrive ned, gemme og huske.. For pist så er det borte igen, kun et minde. Et fantastisk dejligt minde..

Glædelig 11.11.11

torsdag den 10. november 2011

Solen skinner

Både i sindet og udenfor.. Åhh hvilken herlig dag.

Den lille har sovet sin lur uden problemer, den store skal snart hentes i børnehaven (vi skal liiige have fanget nogle flotte store efterårsblade inden vi kører hjem derfra) og ind igennem ruden varmer solen med sine dansende lyse solstråler.. Herligt!



I mandags var store tullen hjemme og i anledning af faderens fødselsdag bagte vi boller til ham.. Hun har vist set for meget Rosa fra rouladegade, for hun mente bestemt at far skulle have en cykelbolle.
Men cykler er ikke lige det vi gør os mest i herhjemme, så jeg foreslog at vi kunne lave en bue og pil bolle i stedet. Den var hun helt med på..

Og resultatet -


Resten af dejen blev til helt alm. fødselsdagsboller, der straks blev indviet med sylt på og te til da fødselaren kom hjem fra arb.

tirsdag den 8. november 2011

Projekter...

Kreative projekter... Åhh i har været savnet!!

Mit seneste projekt har været et par julesokker til tøsernes kalender gaver.
Er super glad for hvordan de er endt med at se ud. Så fine, utraditionelle og farverige. Den store tøs elsker dem!
De kan ses lige her...

Næste meget kreative projekt indebærer en 4-5 forskellige farver bomuldsgarn, noget snor af en art og en hæklepind..
Jeg skal intet mindre end gøre den fantastisk inspirerende Karen Klarbæk kunsten efter og hækle nogle fine flag til tøsepigerne (og årets juletræ)..

Men har da også et par andre haler der bliver ved med at ånde mig i nakken. En del scrapping jeg er bagud med *suk*

Glæder mig til at mindstepigen er mere søvn stabil, så jeg for alvor kan komme i gang igen.

mandag den 7. november 2011

Hurra hurra hurra...

31 er ingen alder.. Og det er lige præcis hvad hr. mand fylder i dag! Så stort tillykke til ham..

En smule fejring blev der også tid til i går.. Super hyggeligt. Desværre var festlighederne sat lidt på lavt blus for mit vedkommende, da jeg havde den vildeste spændingshovedpine. Øv øv!

Men fejres skulle han da og det blev med en omgang Chili con Carne, nybagte boller og lagkage..
Se gerne bort fra den lyserøde kage.. Jordbær findes desværre ikke i blå haha.. Den smagte nu dejligt alligevel.. Og så er den blevet lidt mandlig med et børnepiratlys og gummibamser (bestilt af buller).. ;-)
Og den lille mørke plet nederst venstre på kagen er hvad der sker når man har børn.. hihi!!

Tillykke min dejligste..

lørdag den 5. november 2011

Kunsten at se voksen ud...

Så man ikke bliver spurgt om id i systembolaget.. Det er stadig noget jeg må lære!! ;-)

Nå men dagen i dag er Alla Helgons dag i Sverige. I dag samles familier fra nær og fjern for at spise noget god mad og mindes sine døde.. Tage på kirkegården og tænde lys.. Flere steder er der gudstjenester på kirkegårde i aften også. Smukt, stille og fredfyldt...

Jeg bruger dog dagen i dag på at gøre klar til hr. mands fødselsdagsfest i morgen.
Lagkage, Chili con Carne og en omgang hjemmelavet Chai sirup er i gang. Her dufter skønt!! Oprydning og pasning af 2 vildbasser skal der også være tid til..

Glædelig AlleHelgensDag..

torsdag den 3. november 2011

Mine ynglingsbøger...

Er disse skønne smukke dejlige fine bøger..
Både de alvorlige, de sjove, de lækre, de klassiske og de moderne!!

Må snart have mig en ny til samlingen.. ;-)




Jeg har en rimelig stor samling efterhånden, men de viste er mine tilbagevendende favoritter!!

tirsdag den 1. november 2011

Ohh Happy Day...

Endelig er det udkommet.. Åhh i skulle have set de julelys der glimtede ud af mine øjne da jeg så det midt i rækken af smukke boligblade i formiddags...
Mit absolutte ynglings magasin når det gælder julen..
Faktisk er det mit ynglings alle 4 gange det udkommer om året ;-)

Det er et fantastisk magasin for den kreative sjæl.. Det er propfyldt med DIY's for enhver smag.. I loooove it!