søndag den 27. november 2011

♥ 1. advent ♥

Sikken dejlig søndag morgen.. Den 1. advent i det herrens år 2011!

Og som den glade lille julenisse jeg er, har jeg givet troldeungerne og hr. mand adventsgaver! Når man ser glæden og lyset i sit barns øjne, så ved man hvad juleglæde er og hvad julen bør handle om. Det er glædens tid, det er en fest tid!!

Den gamle jul

Den gamle jul, den glade Jul, den danske jul er inde.
Snart skal dens klokker kime trygt, og julelys skal skinne.
Og spændt på gaverne, de får skal børn om træet trave.
Men det er den, der giver bort, der får den bedste gave.
Og du forstår på en gang klart, mens der om træet vandres,
at juleglæden kun er din, hvis den også er andres.
Nu nynnes gamle toner frem, og øjne bliver milde.
For julen dvæler helst hos den, hvis sjæl kan blive stille.
Lad gaver deles ud med sang, lad lys på granen tindre.
Men julen kommer kun til den, der har den i sit indre.
Af P. Sørensen - 1943


Mon det er den gode julekarma der belønner mig?? Jeg ved det ikke. Men i hvert fald er jeg også selv blevet begavet. Ikke nok med at hr. mand har købt en helt fantastisk adventsgave til mig, så har jeg sørme også vundet min første give away hos denne skønne blogger Frejvald.
Og sikken perfekt giveaway at vinde for sådan en julegris som jeg! Den falder i rigtig god jord hos både mor og datter!

Kan man andet end elske sin mand når man får sådan en kæmpe bandit her??

Ingen kommentarer:

Send en kommentar